Udførligt litteraturhistorisk essay og fortolkning af Inger Christensens hovedværk Sommerfugledalen. For særligt interesserede og litteraturstuderende.
Hardy Bach har skrevet et langt essay, der i fire hovedafsnit, med forskellig læsestrategi, forsøger at udrede tænkningen i Inger Christensens sonetkrans Sommerfugledalen fra 1991. For at belyse flere vinkler, inddrages sekundært materiale i form af bl.a. Christensens egne essays for at diskutere de fire hovedproblemstillinger i ; Et formelt felt, hermed ment den stringente genreform i sonetten, herudover det filosofiske, det æstetiske og det eksistentielle tankegods i Inger Christensens digtning.
Velskrevet, dog skrevet for en smal målgruppe af særligt interesserede, studerende og litterater.
Hardy Bach har tillige skrevet Syv romantiske fortællinger, der i et romantisk læseperspektiv også behandler Inger Christensen i det afsluttende essay. Læsere med interesse for sonetten som genre kan følge den omfattende artikelliste bagest i bogen.