Forf. beskriver en episode, der hændte en sommer, da han var barn. Hver sommer bor han hos sin onkel, tante og deres to børn i en lille hytte ved vandet. Børnene ror over til en ø for at gå påstorvildtjagt. De tøjrer båden forsvarligt, men da de vender tilbage efter at have tilbragt mange timer med leg, har vandet trukket sig tilbage, og båden ligger langt oppe på land. Drengene vadergennem vandet for at hente hjælp, men da de når fastlandet, ser de onkelen på vej over til øen. Dette referat yder absolut ikke bogen retfærdighed. Forf. fortæller også om hytten, familien,specielle oplevelser i naturen etc. Han formår ligefrem at mane den stemning og følelse frem, der opstår, når man sidder i naturen i det bagende solskin, og alting ligesom går i stå. Han har ogsåtegnet et kort over stedet, så læseren har bedre mulighed for at følge med. Ligeledes kommunikerer han med læseren, så det næsten føles, som han sidder over for en og beretter, spørger og svarer.Det er en fin lillehistorie, der udmærker sig ved en fremragende fortælleteknik og et godt og flydende sprog. Måden, han har beskrevet historien på, gør den anderledes. Den henvender sig kun tillæsere, der har lyst til en anderledes bog, for det er en meget stille bog. Små gnidrede vignetter af Gerda Andrea Heltoft, der også står for en smuk og poetisk forside.