"Den amerikanske popsopran og producer Tinashe synger på sit fjerde album om at danse, ryge, drikke og knalde ... Flere af de femten numre indeholder stikpiller til hendes fortid med RCA, og de spreder sig genremæssigt fra sødmefuld pop a la Mariah Carey til minimalistisk trap, r&b og numre, der låner både lingo og beats fra hiphoppen ... Tinashe placerer sig med sin blanding af gangsterattitude og sukkerblød diskantvokal et sted mellem Ariana Grande, Rihanna og Cardi B. Og der er en gennemgående sensuel sløvhed på albummet ... De fleste beats er bløde, som var bas og trommer smeltet sammen til tunge bedøvede bump, og derhenover flyder lette lag af kor, som hun selv har indsunget ... Tinashe bruger sin nyvundne frihed til at skabe en blød, varm r&b, der for det meste handler om at danse, ryge, drikke og dø en smule imens. Det er til tider forførende".