John Nehm er kendt for sine socialrealistiske fortællinger og det fornægter han på ingen måde i sin nye bog, for selv om ordet eventyr indgår i titlen og eventyrets verden spiller en væsentligrolle, er det den barske virkelighed for to 11-årige børn i et arbejderkvarter i velnok 30'ernes København, bogen handler om. Sonja og Holger er på hver sin måde uden for den almindelige norm. Definder sammen i en fælles interesse for eventyrets verden. Sonja er en ivrig fortæller og Holger en opmærksom lytter. John Nehm er en fin tidsbeskriver og hans skildring af to outsider børn virkerægte og medlevende. Det er en historie om håb og overlevelse i en barsk virkelighed, den gang da børns rettigheder hed kæft, trit og retning, og hvor enhver voksen havde lov til at stikke ethvertbarn på tæven, hvis det behagede; og da mobning af anderledes endnu ikke var opfundet som ord, men i høj grad eksisterede som handling. Bogen kan læses fra omkring 5. kl., enten som selvstændiglæsning eller somfælleslæsning, hvis temaet »dengang da...« behandles. Kan ligeledes fint fungere som oplæsning fra 3. kl. Det bør dog nok nævnes at enkelte ting virker henvendt til voksne og velnok vil gå over hovedet på yngre læsere. Eksempelvis Tante Hostesafts narkotikamisbrug og Sonja's mors »rejse til Amerika«.