Film / fiction / drama

Sophies valg


Description


Den 22-årige digterspire Stingo forelsker sig i Sophie og vil tage sig af hende, da hendes excentriske samlever Nathan bliver sindssyg. Men Sophie gemmer på en grusom hemmelighed fra koncentrationslejren Auschwitz, som umuliggør en lykkelig fremtid.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 8. Nov. 2013

By

By

Ulrich Breuning

d. 8. Nov. 2013

30-års jubilæumsudgaven af Sophies valg, 1982 henvender sig til alle, der allerede værdsætter såvel filmen som bogforlægget. Og naturligvis også til nye øjne med interesse for melodramatiske skæbneberetninger. Men mestendels til det store publikum, som værdsætter stor skuespilkunst og især skuespilleren Meryl Streep, som brillerer i en fortjent Oscar-belønnet hovedrolle.

Brooklyn 1947. Den 22-årige digterspire Stingo bliver venner med det excentriske par Nathan og Sophie, der lever et stormfuldt samliv med dramatiske op- og nedture. Stingo forelsker sig i Sophie og vil tage sig af hende, da Nathan for alvor bliver sindssyg og helt slipper jordforbindelsen. Men Sophie gemmer på en grusom hemmelighed fra koncentrationslejren Auschwitz, hvor hun måtte foretage et fatalt valg, som umuliggør en lykkelig fremtid. Med genrefilm som krimien Klute, 1971, den politiske thriller Alle præsidentens mænd, 1976 og nærværende William Styron-melodrama har instruktøren Alan J. Pakula en solid placering i nyere amerikansk filmhistorie.

Skildringerne af trioens lykkelige stunder bærer mindelser fra Truffauts Jules og Jim, 1962, mens koncentrationslejrlivet senere er genset med lignende tristesse i Hermans Drengen med den stribede pyjamas, 2008. I Lumets Pantelåneren, 1965 bærer et menneske også på en frygtelig skyld i Holocausts skygge.

Meryl Streep alene er filmen værd. Og mesterfotografen Néstor Almendros' billeder er i særklasse. Men handlingens dybder kan diskuteres.