Forfatterne er socialrådgivere og underviser i bogens emner. De har skrevet bogen, fordi de mener, at der mangler en vejledning i handling over for sorg- og kriseramte mennesker, mens teorierom sorg- og kriseforløb er dækket godt i litteraturen, bl.a. med Colin Murray Parkes: Sorgen og den sørgende, 84. Bogen indledes med et lille historisk tilbageblik, hvorefter der følger de tohovedafsnit om sorg og krise. Der er afsnit om børns sorg og om kritiske livsfaser, og desuden nogle overvejelser over, om vi tør og vil involvere os i andre menneskers sorg og kriser. Deforskellige afsnit indeholder eksempler hentet fra skønlitteraturen, fra forfatternes erfaringer, samt beskrivelser hentet både hos klienter og professionelle. Bogen er illustreret med sort/hvidebilleder. Med litteraturliste. - Bogen er lettilgængelig og kan læses af både pårørende og professionelle. Den vil forhåbentlig sammen med Ørums bøger kunne få os til at overveje og ændre voreshidtidige adfærd over for sørgendeog kriseramte. Bogen vil kunne anvendes i alle voksenafdelinger.