Books / fiction for children / tegneserier

Soria Moria Slot


Description


Tegneserie. Eventyr om den dovne Halvor, der ikke gider at arbejde. Men en dag tager en skipper ham med ud at sejle. Han kommer til et fremmed land, hvor han hjælper tre rigtige prinsesser med at udrydde nogle onde trolde.

Reviews (4)


The libraries' assessment

d. 28. Feb. 2001

By

By

Birger Hoff (skole)

d. 28. Feb. 2001

I forlagets serie af eventyr i tegneserieformat gribes der for anden gang ned i Asbjørnsen og Moes Norske folkeeventyr, og for anden gang er opgaven lagt i hænderne på en af Norges store tegneserieskabere, nemlig Bjørn Ousdal. Første udspil var Mumle Gåseæg fra 1999. I en udtryksfuld farverig og naivistisk stil tilsat megen håndfast humor fortælles eventyret om den dovne, men kvikke Halvor, der ved skæbnes indgriben finder slottet Soria Moria, hvor eventyret venter i form af tre grumme trolde og tre dejlige prinsesser. Forlagets satsning på at genfortælle eventyr i tegneserieformat har generelt været af fin kvalitet, og denne linie følger dette album flot op. Der er nemlig tale om et album, der både appellerer til begynderlæserne med sine forholdsvis korte tekster og sine direkte tegninger og til de mere modne læsere med lyst til eventyr tilsat en god portion humor.


The libraries' assessment

d. 28. Feb. 2001

By

By

Vera Jensen

d. 28. Feb. 2001

Den norske tegner Bjørn Ousland har endnu engang valgt at lave en tegneserieudgave af et norsk folkeeventyr. Sidste gang var det eventyret Mumle Gåseæg (99/31), der måtte stå for skud, og det kom der et morsomt og nyskabende album ud af. Denne gang gentager Ousland succes'en med endnu et eventyr fra Asbjørnsens og Moes samling af norske folkeeventyr: Soria Moria Slot. Det er igen nogle dejlige, frodige og livsbekræftende tegninger. Ousland forholder sig meget frit og fortolkende til det gamle eventyrforlæg, men han har alligevel formået at bevare eventyrets oprindelige essens af frodig fortællelyst, og beskriver flot hvordan mod og viljestyrke kan besejre de onde kræfter - med en lille smule hjælp fra magien. Den ekspressionistiske tegnestil er meget billedbogsagtig. Den dynamiske streg forstærkes af de mange "væltede" og indskudte billedrammer. Den kraftfulde og "kulørte" farvelægning passer fortrinligt til de udtryksfulde tegningers dynamiske udladninger. En flot og underholdende tegneseriebog for alle eventyrelskere i børnebiblioteket.


Weekendavisen

d. 19. Jan. 2001

By

By

Pernille Stensgaard

d. 19. Jan. 2001


Strip!

Nr. 13 (2001)

By

By

Michael G. Madsen

Nr. 13 (2001)