Books / fiction for children / roman

Soulfinders - Sky


Description


16-årige Sky Bright er med sine adoptivforældre flyttet til USA, hvor hun skal starte på high school. Hun møder de spændende og lidt rå Benedict-brødre. Hun bliver fascineret af den yngste, Zed, som kan tale til hende via telepati, og hun finder ud af at hun også har særlige evner.

Reviews (4)


The libraries' assessment

d. 31. Aug. 2012

By

By

Vera Hollerup

d. 31. Aug. 2012

Denne bog henvender sig til især piger, fra 12-16 år, der kan lide at læse romantiske spændingsbøger om paranormale oplevelser. Den stilfulde forside med et hjerte flettet af tornede ranker antyder på en fin måde, at heltinden skal igennem mange trængsler, inden romantikken kan fuldbyrdes.

Bogen er den engelske forfatters første udgivelse i Danmark. Det er Sky selv, der fortæller historien. Sproget er godt, flydende, mundret og velklingende. Man kommer godt om bag personen, Sky. Hun er en intelligent, følsom og handlekraftig ung kvinde, som bogens læsere vil kunne identificere sig med og holde af. Historien er godt opbygget og fører fint frem mod både opklaring og afklaring. Bogen indledes med en begivenhed fra Skys tidlige og traumatiske barndom. Derefter springer vi 10 år frem i tiden, hvor Sky og hendes adoptivforældre kommer til USA, og Sky skal starte på high school. Her møder hun den spændende Zed, der kan komme i telepatisk forbindelse med hende, og det går op for hende, at hun er en såkaldt savant med særlige paranormale evner.

Læsere af denne roman skal naturligvis læse Stephenie Meyers Tusmørke-sagaen. Anbefales kan også Fallen-serien af Lauren Kate. Den handler om en 17-årig pige, der også har en traumatisk fortid, der minder om pigen Skys problematik i foreliggende bog.

En velskrevet bog med et godt plot og nogle gode personkarakteristikker. Hovedpersonen Sky er et spændende og interessant bekendtskab, som det skal blive spændende at følge i kommende bind.


litteratursiden.dk

d. 24. Sep. 2012

By

By

Arne Larsen

d. 24. Sep. 2012

Vampyrerne, varulvene og englene har fået et nyt interessant alternativ: Savanterne. Denne nye kærlighedshistorie har mange lighedheder med fx Twilight-serien, men alligevel er den helt sin egen. Den...


Børn & bøger

Årg. 65, nr. 8 (2012)

By

By

Kirsten Aggerholm

Årg. 65, nr. 8 (2012)