De unge pop-punkere i 5 Seconds of Summer er det seneste par år blevet det store nye boyband på linje med One Direction. Hvis One Direction er Beatles, er de australske ungersvende boy bandsenes svar på Rolling Stones, for lyden og attituden signalerer mere gadedreng end <i>boy next door</i>. Det kan høres på bandets andet album, og ikke mindst singlen "She's kinda hot", der allerede har fået over 20 mio. views på Youtube. <i>Directioners</i> ved hvem 5SoS er, men fans af The Wanted eller hedengangne Good Charlotte (som 5SoS har samarbejdet med omkring "She's kinda hot") kan også være med her.