Books / fiction for children / fantasy

Spådommens gåde


Description


Fantasy. Kong Garion og hans elskede dronning Ce'Nedra har efter mange års ægteskab fået det barn, som alle havde ventet på. Men barnets skæbne er beskrevet i nogle gamle skrifter, og Garion søger som en rasende efter svaret.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 5. Jan. 2004

By

By

Vera Jensen

d. 5. Jan. 2004

Ny fantasyserie, som tager tråden op fra det lange episke værk Belgarion sagaen. Disse to første bind i serien er velskrevne med et godt og varieret sprog. Forfatteren har tydeligt gjort sig mange anstrengelser for at skrive et stort og sammensat fantasy-epos. Her er mange sted- og personnavne samt begivenheder at holde rede på. Alt dette har forfatteren tilsyneladende fod på, men det ville være rart for læseren, hvis der var en fortegnelse over de mange personer og deres indbyrdes relationer. Ellers er det en spændende saga, hvor der fx gøres meget ud af personkarakteristikkerne. I historiens centrum har vi det kongelig par kong Belgarion og dronning Ce'Nedra, hvis trængsler og glæder vi får beskrevet. Historien er ikke action-præget, men den handler mere om følelser, sorger, glæder, politik og hjemlige situationer. Historiens mytologi samt de landskabelige og arkitektoniske kulisser virker overbevisende. Fortællemæssigt er tempoet en anelse langsomt og det hele er ret omstændeligt og detaljeret beskrevet. En god start på et nyt fantasy-epos for de 12-årige og opefter.