Books / nonfiction / citater

Spies i citater og billeder


Description


Om Simon Spies' liv (1921-1984) som excentrisk rejsekonge, krydret med hans humoristiske og filosofiske one liners og diverse presseudtalelser.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 15. Aug. 2013

By

By

Bent Birk Kristensen

d. 15. Aug. 2013

Til læsere som ønsker en kortfattet introduktion og et gensyn med Spies og nogle af de situationer, som bragte ham i mediernes søgelys.

Samtidig med filmen om Glistrup og Spies kommer her en bog om rejsekongen og provokatøren Simon Spies, som døde i 1984. Bogen er skrevet af journalisten Søren Anker Madsen, som tidligere har udgivet bøger om Ugens Rapport og Fritz og Poul fra satireserien Rytteriet. Halvdelen af bogen består af fotos af Spies i forskellige situationer. Tekstdelen består dels af en summarisk beskrivelse af dele af Spies liv, dels af et udpluk af nogle af de one liners og provokerende udtalelser, han var så kendt for som fx: "Hvor mange biler jeg har? Skal jeg regne Volvoerne med?" Indholdsmæssigt føjes der ikke noget nyt til om Spies, og hans provokerende one liners har ikke den dybde og vid, som kan bære en bog 29 år efter hans død.

Tidligere er udkommet Henrik Madsens Spies - et eventyr, senest 3. udgave i 1999; John Lindskog Spies, 2005 og Andreas Fugl Thøgersen Simon Spies - solkongens liv og tid, 2012. Alle tre er omfattende biografier om Spies og hans koncern, og de giver et mere dækkende billede af manden og hans liv.

En tekstmæssig kort og billedrig fortælling om Simon Spies og et udpluk af nogle af de "one liners" og udtalelser, som solgte godt i pressen.