Henvender sig til sportsinteresserede og særligt selvfølgelig volleyball-entusiaster. Kan måske formidles til dem, som bredt interesserer sig for dansk sportskultur.
Anekdotisk og kronologisk fortællende historik om Dansk Volleyball Forbund, der i 2014 fejrer 60 års jubilæum. Dette jubilæumsskrift er oprindelig fra 2004 og er således en opdateret udgave, hvor en vigtig opdatering fx er EM 2013. Sidetallet er også forøget fra 176 sider til 214 sider. Skrevet i samarbejde mellem journalisten Niels Rasmussen og historikeren Per Jørgensen. Som forfatterne bl.a. skriver om deres fælles udgangspunkt. "Journalisten har sikret plads i bogen til en række levende mennesker og har fået ryddet op i den værste historiske sagprosa. Historikeren har stået på bremsen, når projektet var ved at blive for løsrevet fra kildernes trivielle kendsgerninger." Skriftet har en lang række tematiske overskrifter, der alle spejler Dansk Volleyball Forbunds udvikling, fx "Med København på banen", "Mellem improvisation og professionalisering" og "De professionelles indtog". Et højdepunkt er fx EM 2013, hvor Danmark deler værtskabet med Polen og med sportslig succes gik videre fra den indledende runde. Skriftet har biografier over formænd og nyttigt afsnit med statistik og navne.
Opdateret jubilæumsskrift oprindeligt fra 2004. Eneste historik om forbundets historie.
For volleyball-entusiaster et sikkert smash. Mindre målgruppe på større biblioteker. Udgaven fra 2004 bør udskiftes.