Books / nonfiction for children

Spioner


Description


Illusteret bog om spioner og spion-udstyr for børn og voksne.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 7. May 1999

By

By

Hans Radsted (skole)

d. 7. May 1999

Spionage er en sag med mange aspekter, og det er denne nye udgivelse sandelig også. På 24 dobbeltopslag behandles alt fra spionernes værktøjskasse over spioner i krig til industrispionage og spionage uden spioner. Det sker på en efterhånden såre traditionel måde, idet hvert dobbeltopslag består af en kort brødtekst om opslagets emne, og herudover en række illustrationer, som måske ikke uddyber hovedteksten, men som snarere kæder en række begivenheder sammen med den. Teksten kan læses fra omkring 13 år, men er ikke let, og det er heller ikke let at få hold på de mange oplysninger, da det kræver en stor paratviden at relatere dem meningsfyldt. Bogen vil være vanskelig at bruge i undervisningen på grund af den kalejdoskopiske opbygning, men emnet fascinerer mange, og en del elever vil nok finde en vis fornøjelse ved at surfe fra billede til billede.


The libraries' assessment

d. 7. May 1999

By

By

Lars Larsen

d. 7. May 1999

En indbydende bladrebog med et væld af flotte og farvestrålende illustrationer. En typisk Dorling Kindersleybog med en kort og faktamættet tekst og en stram opbygning, hvor hvert kapitel fylder en dobbeltside. Den egentlige tekst begrænser sig til en kort indledning til hvert kapitel. Al øvrig tekst knytter sig til de mange billeder. I 25 opslag beskriver den i skønsom blanding fagets historie, spionage i krig og kold krig, industrispionage, kodeskrift og kodebrydning, kontraspionage, brevduer i faldskærm, mikrokameraer, lyttende kuglepenne, hemmelige våben og meget andet spionudstyr. James Bond dukker op flere gange og hans virkelige forbillede bliver præsenteret, ligesom der bliver sat navn på virkelighedens Q. Der er et par kapitler om berømte spioner, både i virkeligheden og i romaner og film. Der er mange spændende informationer at hente i bogen, men alt bliver behandlet meget kortfattet og teksten indeholder en del tekniske udtryk. En grundigere behandling af emnet findes i Stewart Ross: Spioner og forrædere, 1995. Underholdningsværdien er til gengæld større i Spioner, og bogen kan læses fra 12 år, og billedlæses af yngre interesserede.



Information and editions