Spirituel intelligens : den ultimative intelligens

Kan troen lokaliseres til et bestemt område i hjernen, og kan den derved identificeres som en særlig form for intelligens? Forfatterne til denne bog er ikke i tvivl og går endda så vidt, at de udnævner spirituel intelligens til at være den ultimative intelligens set i forhold til traditionel intelligens og følelsernes intelligens. De indledende videnskabelige argumenter forlades hurtigt, og i stedet tager de fat på at indkredse de egenskaber, der kendetegner en høj SQ. Der opereres med seks forskellige personlighedstyper, men det er noget med at være fleksibel, selverkendende, kunne konfrontere lidelse og ikke mindst have en indbygget modvilje mod at gøre andre ondt - kort sagt nye etiske normer forårsaget af det længe ventede paradigmeskift. Gennem mental træning og kontemplation vil man blive i stand til at forbedre sin spirituelle intelligens. En tankegang som Zohar også er inde på i Den kvantemekaniske bevidsthed (1991). Forfatternes forsøg på at kvalificere åndsvidenskaben er logisk og sammenhængende og vil uden tvivl tiltale folk med en etisk fordring til religionsforståelse, men for mig bliver det tydeligt, at SQ mere er en nyreligiøs konstruktion end et videnskabeligt faktum.

Read the full assessment