Books / nonfiction / kogebøger

Spis godt - pizza


Description


30 pizzaopskrifter med forord om pizzabagning.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 15. Oct. 2003

By

By

Kent Skov

d. 15. Oct. 2003

Pizzaopskrifter er der som bekendt nok af, men hvis man har brug for ny og overskuelig inspiration udelukkende om det, der også kaldes den nye danske nationalret, er denne lille bog i rækken af "Spis godt"-bøger ikke ueffen. De godt 25 opskrifter tager udgangspunkt i de gode klassiske grundtyper og varierer derudfra, men stadig inden for rammerne af det enkle og delikate. Variationerne henter lidt inspiration fra andre køkkener, men er først og fremmest præget af de klassiske gode råvarer med respekt for, at en pizza er et brødprodukt og ikke en gryderet med en bund under! Udover den klassiske grunddej er der en let sødet variant tilsat ahornsirup, og nogle af opskrifterne er helt uden tomat, men alene med olie og fx med forskellige oste. Andre er med frisk fyld der først lægges på efter bunden er bagt og er der også et par stykker, der er velegnet til at grille. Generelt en god lille handy bog med en opskrift pr. opslag ledsaget af et appetitligt foto af hver færdig pizza. Dansk-amerikanske LA har bl.a også udgivet den udmærkede Brunch til fridag og fest.