Books / nonfiction

Spis ordentligt : en guide til den skeptiske forbruger


Description


Om nye forbrugertrends og om fødevareproduktion i dansk perspektiv. Med råvareleksikon der gennemgår animalske og vegetabilske fødevarer med hensyn til faktorer som dyrevelfærd, klima, kvalitet, sæson og mærkningsordninger.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 8. Aug. 2017

By

By

Grethe Lorentzen

d. 8. Aug. 2017

Fakta om produktion af mad, og en god guide til sund mad. Til alle interesserede i mad og produktion af fødevarer.

Hvordan har koen, grisen, hønen og fisken det, og hvilken indflydelse har produktionen af fødevarer på klima, dyrevelfærd og madkvalitet? Det gives der svar på med facts om bl.a. arealforbrug, CO2-udledning, produktionsmåder, medicinforbrug, pesticider, oplysninger om fangst og opdræt af fisk, og dyrkning af grønsager og korn. Bogens anden halvdel er et råvareleksikon, der gennemgår animalske og vegetabilske fødevarer m.h.t. klimapåvirkning, kemi, dyrevelfærd, kvalitet og sæson. Alle mærkningsordninger forklares. Forfatterne er journalister og madentusiaster.

Velargumenteret og velunderbygget allround guide til den kritiske forbruger. Der er gravet dybt i bl.a. forskning, forsøg og vurderinger fra eksperter, og forfatterne fremlægger nuanceret information om produktion af mad i DK, og om kvaliteten af de enkelte fødevarer. Der er ingen hellige køer her: økologi er ikke nødvendigvis bedst, og burhøns har det bedre end de fritgående - målt på nogle parametre. Der er også en redegørelse om "kvotekonger", som netop nu er havnet i politisk stormvejr. En annoteret litteraturliste ville have været en hjælp for de, der vil efterforske data. Bogen kan give anledning til debat.

Mad vs. fødevarer er et skarpt angreb på vores måde at producere fødevarer på, og ligger ideologisk på linje med denne.