Books / nonfiction / håndbøger

Spiselige svampe


Description


Beskrivelser af 25 almindelige spisevampe med tegning af svampen i dens naturlige miljø. Hver svamp beskrives med størrelse, udseende, levested, duft, smag og forvekslingsmuligheder. Desuden tips til indsamling og håndtering. Med 10 opskrifter på svamperetter.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 12. Aug. 2015

By

By

Peter Martin Jørgensen

d. 12. Aug. 2015

Lille og handy svampebog til de der sanker i naturen.

Peter Nielsen er illustrator og forfatter, og har tidligere udgivet en række bøger om at opdage naturen. I denne udgivelse er de spiselige svampe i fokus. Der lægges ud med en beskrivelse af svampenes lidt specielle biologiske karakteristika, samt tips til indsamling og håndtering. Der ridses også tommelfingerregler op for sikre og usikre svampe. Størstedelen af bogen består af beskrivelser 25 af de mere almindelige spisesvampe. Hver svamp fylder er dobbeltopslag, med en tekstside og en illustreret side i form af tegning af svampen i dens naturlige miljø. Hver svamp beskrives med størrelse, udseende, levested, duft og smag. Forvekslingsmuligheder medtages også hvor det er muligt. Der afsluttes med 10 opskrifter på svamperetter.

Fin og handy svampebog, der kommer godt omkring de danske spisesvampe, i et ligetil og forståeligt sprog. Begynderen kommer hurtigt i gang, og guiderne til levepladser hjælper godt på vej med samlingen. Bogens tegninger er ganske flotte, men denne lektør foretrækker fotodokumentation til artsbestemmelser.

Der findes en god portion fine svampebøger på markedet som fx Svampe - du kan spiseSvampe og Svampe (Ved Till R. Lohmeyer og Ute Künkele)Der findes en god portion fine svampebøger på markedet som fx - du kan spise og (Ved Till R. Lohmeyer og Ute Künkele).


The libraries' assessment

d. 16. July 2020

By

By

Martin Jørgensen

d. 16. July 2020

Finde spiselige svampe i naturen. For alle med lyst til at samle sin egen mad, og lære svampene at kende.

En praktisk lille bog til svampeturen. Bogen indledes med en kort introduktion til svampenes særegne biologi, der befinder sig mellem planter og dyr. Her finder man også enkelte tips og tricks til indsamling og tilberedning samt gennemgang af en række giftige arter, man skal tage sig agt for, når man samler. Svampens opbygning forklares også, og den er vigtig til artsbestemmelsen. Herefter beskriver bogen 25 almindeligt forekommende svampearter, der alle er spiselige. Hver art præsenteres på et opslag, med en side til tegnet illustration og en side der gennemgår fysiske karakteristika og en mere fyldig beskrivelse af svampen, dens levesteder og smagskendetegn. Bogen afsluttes meget passende med en række opskrifter på svamperetter, med nogle af de samlede svampe. Peter Nielsen er illustrator og forfatter, og har tidligere udgivet en række bøger om at opdage naturen.

En fin og handy bog, der hjælper godt på vej til at finde de mest almindelige svampe på sanketuren. De tegnede illustrationer er flotte, men denne lektør foretrækker fotos til artsbestemmelse.

Opdateret udgave af Spiselige svampe. I forhold til den tidligere udgave, er der kun ændret en sætning i indledningen og et par artsnavne er blevet opdateret i forhold til det officielle svampeatlas.