Books / nonfiction for children

Spiser en tiger græs? : dyrenes fødekæde


Description


Fødekæden beskrives led for led lige fra planter til en tiger og tilbage igen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2008

By

By

Elisabeth Bennetsen

2008

En fagbog for børn fra 6 år, som kræver en voksen formidler om fødekæden og naturens økosystem.

I udstyr ligner denne koreanske bog en billedbog, men den efter få sider noget svære tekst peger i retning af opstilling i fagbøgerne. Bogen er et forsøg på gennemgang af fødekæden illustreret ved en tiger. Tigre hører til i den øverste del af fødekæden og er afhængige af de nedre led som planteædende insekter, som bliver spist af padder, der her bliver spist af storke, der bliver spist af ræve, som så ender i tigeren. Tigeren bliver ikke spist af nogen, men dens døde krop indgår i naturens store genbrugssystem, så der bliver planteføde nok til insekterne, som så igen kan blive spist af en padde osv. osv. Bogen berører fotosyntese, viser de enkelte leds afhængighed af de øvrige og fortæller også kort om, hvad der sker, når en art forsvinder eller kommer til at dominere. Bogen er illustreret med kantede, collageagtige og ikke særligt bemærkelsesværdige illustrationer. Hverken forfatter eller illustrator kendes her i landet.

Nam-nam af Manning fra 97/39 er en enkel og humoristisk billedbog om emnet.

Jeg synes valget af dyr forvirrer, tigre spiser mest planteædende hjortedyr, ræve oftere gnavere og mindre hønsefugle end storke. Teksten er svær og rodet i sin blanding af billedbogsudstyr, barnlige indledning og hurtige overgang til voksne begreber som carnivore, organismer afhængige af næringstilførsel og fotosynteseprocesser. På den måde sætter den sig mellem to stole.



Information and editions