Books / fiction for children / sjove bøger

Splint & co. - Santes plan


Description


Tre historier med Splint og Kvik, hvor de både skal fragte en robotpige forbi masser af skurke, finde sig i Kviks fætters lumske opførsel og opklare mysteriet bag en mystisk oplevelsespark.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 12. Aug. 2020

By

By

Michael Lindal Andersen

d. 12. Aug. 2020

Tre sjove, tempofyldte historier med Splint og Kvik. Der er små robotpiger og luskede skurke for alle pengene. Fra 12 år.

"Splint & Co." er en gammel kending på de danske tegneseriehylder. Igennem årene har en stribe af tegneserieskabere sat deres præg på Splint og Kviks eventyr, og dette samlealbum indeholder tre albums af de herrer Charel Cambré og Marc Legendre. De tre albums er ikke tidligere udkommet på dansk. I den første historie skal Splint og Kvik fragte en opfindelse til en kongres, imens lumske skurke ligger på lur. I den anden fortælling møder vi Kviks fæle fætter, der ikke vil dem noget godt, og i den sidste historie besøger de to en oplevelsespark, hvor der er luskerier i alle krogene.

Det går over stok og sten, og tegneserieskaberne gør, hvad de kan for at ramme tonen fra seriens velmagtsdage under både mesteren Franquin og de to arvtagere Tome og Janry. Det lykkes til dels, men forsøget på at ære seriens lange historie resulterer også fx i nogle lidt gammeldags skildringer af visse etniciteter. Humoren er hyggelig og skør, og tegningerne er, som man efterhånden forventer af serien. Albummet repræsenterer hverken det bedste eller det værste, serien har været.

Forrige samlebind hed Splint & Co.. 2004-2008 og indeholder også mere moderne historier med de to helte.



Information and editions