Books / fiction for children / westerns

Spøgelsesbyen


Description


Satirisk western-tegneserie i farver. To kluntede svindlere forsøger at fordrive en skør, gammel guldgraver fra hans mine. Desværre - for dem - er Lucky Luke på guldgraverens parti.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 19. Dec. 2018

By

By

Arne Olesen (skole)

d. 19. Dec. 2018

Spøgelsesbyen voksede engang op omkring et foregivet guldfund, tilbage er nu kun en gammel særling, der i et halvt århundrede stædigt har forsøgt at finde guld. Og til egnen kommer to spillefugle i selskab med Lucky Luke. Og så er den kendte karrusel af forviklinger, intriger og barokke situationer i gang igen for 20. gang på dansk. Det er stemningen og hysteriet omkring de store guldfund for mere end 100 år siden, der er historiens tråd. Og Morris/Goscinny afmytologiserer fortsat. Og lader Lucky Luke yde sit bidrag til vestens kolonisering ved at lade ham overtale nytilstrømmende guldsøgere (alarmeret ved falsk guldmelding) til at slå sig ned og dyrke jorden. Samt få den gamle til, da han virkelig finder guld, at sprænge minen i luften for ikke at sætte guldfeberen i gang igen og atter gøre Gold Hili til en menneskeforladt spøgelsesby. En typisk uamerikansk - men ægte Lucky Luke-slutning. Fortsat kvalificeret underholdning for børn og voksne, som jeg skrev for ca. 15 hæftertilbage!.


The libraries' assessment

d. 5. Apr. 2019

By

By

Gunhild Lindstrøm (børn)

d. 5. Apr. 2019

Lucky Luke fortsætter sin sejrsgang. Dette bind har motiv fra guldfeberens tid, omkring 1850, i Californien. Slynglerne hedder her Denver Mills og Colorado Bill, og de er ude på at skaffe sig lettjente penge ved at genoplive en forladt guldgraverby med falske guldprøver. Men retfærdigheden vinder ved Lucky Lukes og en gammel guldgravers hjælp. Formatet er det vante A4, 47 sider, og efter 46 sider dejlig historie med tegninger -for nok er det tegneserie, men billederne er vanskeligt forståelige uden teksten - følger 1 side med et historisk rids over guldfeberen. Egentlig er bogen ikke særlig let at læse - der er mange svære ord, voksne brandere, og begreber, som er ukendte for børn. Men ikke desto mindre fungerer serien aldeles udmærket også til børn, selv om de kan have svært ved at rive den fra deres forældre.