Books / fiction for children / gå på opdagelse

Spørgsmålstegn : (en findebog)


Description


Tekstløs findebog, som kan læses både forfra og bagfra. Blå pigefigur og rød drengefigur leder efter hinanden gennem hele bogen. Måske mødes de på midteropslaget?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 24. June 2014

By

By

Jeanette Thisted Villadsen

d. 24. June 2014

Her har vi en utraditionel findebog helt uden tekst. Bogen kan læses begge veje og vender man bogen den ene vej, er forsiden rød med store udstansede øjne, vender man den om, er forsiden blå ligeledes med store øjne. Jeg er sikker på at bogen, med denne enkle men meget fængende forside, nok skal finde vej til de mange ivrige billedbogslæsere. Da bogen er helt uden tekst, kan den anvendes til både de yngste og til de lidt ældre billedbogslæsere.

Dette er Anders Arhøjs debut som billedbogsforfatter. Han kendes nok mest for sit keramikdesign, men han er også manden bag illustrationerne i Olines univers på www.dr.dk. Universet i denne bog minder mig meget om Olines univers, men jeg kommer også til at tænke på My fra Mumitroldene. De mange farvestrålende og fantasifulde opslag skal nok danne grundlag for mange gode stunder for både børn og voksne. Den blå pige og den røde dreng leder efter hinanden gennem hele bogen og måske mødes de på midteropslaget?.

Der findes mange findebøger til målgruppen. De mest kendte er nok stadig "Find Holger" og "Flunkerne". Denne minder mig rigtig meget i stilen om Mizielinskis Mamoko 3000, som ligeledes er en tekstløs findebog i et meget fantasifuldt univers.

Sød, charmerende og utraditionel tekstløs findebog, som nok skal blive valgt på sin meget enkle men fængende forside.