Tematisk falder Springtur fint ind i Gyldendals grå serie, men den skuffer lidt i forhold til de forventninger, man har til romanerne i serien. Den handler om forældresvigt og ung kærlighed og skal nok blive læst af især piger fra 12 år, men slutningen er næsten for meget af det gode, og man kommer ikke rigtigt ind under huden på hovedpersonen - den 14-årige Lea med erfaringer som en 17-årig. Romanens optakt, hvor det kun langsomt afsløres, hvem pigen er, og hvorfor hun er på flugt, fungerer fint, men ellers tager det meget refererende sprog med mange unødvendige detaljer noget af spændingen, og de sjove episoder fik ikke mig til grine. Handlingen foregår over et par varme augustdage (i 97 må det være), hvor Lea efter et voldtægtsforsøg flygter med sin hund fra sit hjem og sin narkotiserede og prostituerede mor i København for at tale med sin far, der sidder i et åbent fængsel i Jylland. Faren flygter fra fængslet for at kunne tilbringe nogle dage med Lea i Skagen, men til Leas store skuffelse skal de være sammen med farens kammerat og hans 17-årige søn, Jens. Fædrene svigter, men det ender alligevel i fryd og gammen for de to unge. Det er P. T.'s romandebut, men han har tidligere skrevet revyer og skuespil.