Books / fiction / digte

Sprukne læber : digtsamling


Description


Digte som i knækprosaens ligefremme form skildrer et kvindeligt medfølende og omsorgsfuldt univers.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 11. June 1999

By

By

Kent Skov

d. 11. June 1999

En samling debutdigte om livets store emner: kærlighed, fødsel, død, lykke, ulykke, ensomhed og krig skrevet i en prunkløs og umiddelbar stil. Digtene er skrevet i perioden 1990-97, og digtene er sat op i kronologisk rækkefølge, så læseren kan følge forfatterens personlige udvikling og de tildragelser, livsfaser og stemninger, der har præget unge Anita Dieckmanns (f. 1974) hidtidige liv. Til trods for en oprigtig og umiddelbar udtrykslyst, der givet har hjulpet Dieckmann gennem de første højde- og lavpunkter i tilværelsen, har digtene endnu ikke den modenhedens karakter og poetiske tyngde, der gør dem litterært interessante i en større sammenhæng – men snarere forlener dem med et terapeutisk præg. Kun enkelte steder åbner teksterne op for en dimension, der giver læseren mulighed for videretolkning på baggrund af det oplevede/selvoplevede, hvorimod der anes anslag i det aforistiske, der måske kan videreudvikles, som i digtet "Snoren": "Dagen i dag/vidste jeg/dagen i morgen/var uvis/og dagen i går/var for evigt/beseglet//".