Star crossed

"Kacey Musgraves' chronicle of marriage and divorce looks to the stars but takes pains to stay grounded. Writing in the plain language of someone desperate to be understood, she sounds alternately vulnerable and triumphant".

Read review

"man skal ikke mange sekunder ind i albummet, før det står klart at der er tale om et break-up-album ... Der er næppe noget mere country-egnet emne end skilsmisse, og Musgraves folder det helt ud her ... Teksterne er lige ud af landevejen, bevidst blottede for metaforer, og linjerne doseres med stor stilsikkerhed ... Mens teksterne er klassisk country-stof, er lyden moderne. Personligt foretrækker jeg min country mere rustik i udtrykket - hvilket dog ikke skal skygge for, at country/pop-syntesen faktisk fremstår flot fuldbyrdet her".

Read review

"Kacey Musgraves behandler sin egen skilsmisse via lidt for ukompliceret popmusik, og både lyden og sangskrivningen savner krummer sidestillet med den seriøse tematik ... Lyrisk er der simpelthen ikke nok krummer i Musgraves' sangskrivning i denne ombæring".

Read review

"Throughout it all, Musgraves is a presence so cooly placid, it's a bit hard to believe she'd get rattled by a romance or anything else for that matter. Listen closely, it's evident that Star-Crossed is a quintessential divorce record - the story is laid out quite clearly in its 15 songs - but in a practical sense, the album delivers sophisticated mood music, providing a soothing soundtrack for all manners of quiet domestic activities".

Read review

"Kacey Musgraves behandler sin egen skilsmisse via lidt for ukompliceret popmusik, og både lyden og sangskrivningen savner krummer sidestillet med den seriøse tematik ... Lyrisk er der simpelthen ikke nok krummer i Musgraves' sangskrivning i denne ombæring".

Read review

"Throughout it all, Musgraves is a presence so cooly placid, it's a bit hard to believe she'd get rattled by a romance or anything else for that matter. Listen closely, it's evident that Star-Crossed is a quintessential divorce record - the story is laid out quite clearly in its 15 songs - but in a practical sense, the album delivers sophisticated mood music, providing a soothing soundtrack for all manners of quiet domestic activities".

Read review

"Man skal ikke mange sekunder ind i albummet, før det står klart at der er tale om et break-up-album ... Der er næppe noget mere country-egnet emne end skilsmisse, og Musgraves folder det helt ud her ... Teksterne er lige ud af landevejen, bevidst blottede for metaforer, og linjerne doseres med stor stilsikkerhed ... Mens teksterne er klassisk country-stof, er lyden moderne. Personligt foretrækker jeg min country mere rustik i udtrykket - hvilket dog ikke skal skygge for, at country/pop-syntesen faktisk fremstår flot fuldbyrdet her".

Read review

"Kacey Musgraves' chronicle of marriage and divorce looks to the stars but takes pains to stay grounded. Writing in the plain language of someone desperate to be understood, she sounds alternately vulnerable and triumphant".

Read review

"' Star-Crossed' lover mere, end den kan holde. Det er en smuk plade med gode sange. Men dramaet udebliver ... Albummet begynder ellers fornøjeligt storladent på det filmiske åbnings- og titelnummer, hvor Musgraves efter en syndflod af vokalharmonier og intens, spansk guitar højdramatisk sætter scenen ved bogstavelig talt at synge: »Let me set the scene«, hvorefter hun med ægte Kacey Musgrave'sk flair for knastør, prosaisk virkelighed fortæller om at underskrive skilsmissepapirerne, om eksmanden, der henter sine ting - og får sit navn tilbage ... Men musikalsk fortsætter Musgraves, hvor hun slap med 'Golden Hour', og det føles lidt skævt. Det er, som om dramatikken er forbeholdt teksterne, der fungerer bedst, når Musgraves tager fløjlshandskerne af".

"'Star-Crossed' lover mere, end den kan holde. Det er en smuk plade med gode sange. Men dramaet udebliver ... Albummet begynder ellers fornøjeligt storladent på det filmiske åbnings- og titelnummer, hvor Musgraves efter en syndflod af vokalharmonier og intens, spansk guitar højdramatisk sætter scenen ved bogstavelig talt at synge: »Let me set the scene«, hvorefter hun med ægte Kacey Musgrave'sk flair for knastør, prosaisk virkelighed fortæller om at underskrive skilsmissepapirerne, om eksmanden, der henter sine ting - og får sit navn tilbage ... Men musikalsk fortsætter Musgraves, hvor hun slap med 'Golden Hour', og det føles lidt skævt. Det er, som om dramatikken er forbeholdt teksterne, der fungerer bedst, når Musgraves tager fløjlshandskerne af".