Bogen gennemgår fænomenet Star Trek fra første gang den blev sendt i 1964 til Star Trek-filmen, 2009, og Gene Roddenberrys personlige indflydelse på serien. Star Trek var banebrydende for sin tid, især for science fiction genren og trods mange udfordringer har serien klaret sig frem til i dag. Bogen henvender sig til læsere som ønsker mere baggrundsviden om Star Trek og science fiction generelt, og som er interesserede i film- og tv-historie. Den egner sig godt til opgaveskrivning.
Allerede fra halvfjerdserne markerede Nicolas Barbano sig i Danmark som filmskribent med speciale i science fiction, horror og fantasy og han er en central person i den danske filmundergrund. Han var drivkraft i den første bølge af danske fanzine-publikationer og har skrevet mange artikler og bøger. Barbano gennemgår Star Treks historie med fokus på tv-serierne og filmene og analyserer disse. Bogen beskriver genrens hårde kår, de nyskabende ideer, der bruges i serien, de kontroversielle samfundsdebatter som opstod omkring serien og folkene bag franchisen gennem tiden.
Tidligere udgivet i 1990 med titlen Star trek : verdens populæreste science fiction-serie, men den nye udgave har fået flere tilføjelser med de nye film og serier siden 1990 og enkelte overflødige afsnit er fjernet. Jakob Stegelmanns Troldspejlet er beslægtet ellers er bøgerne om emnet ældre eller på engelsk.
En fængende bog med en, især indtil 1990, medrivende og ofte overraskende introduktion til Star Trek.