Film / fiction for children / animationsfilm

Star wars - the Yoda chronicles. Episode 1-3


Description


Den onde Darth Sidious har fået lavet en Sith-klon og lægger planer for at tage magten i Republikken. Jedi-mester Yoda og hans unge padawan-elever må forhindre planerne. Undervejs får de hjælp af bl.a. Obi-Wan, Anakin og C-3PO.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. Jan. 2014

By

By

Astrid Tang

d. 23. Jan. 2014

Kombinationen af LEGO og Star wars er ikke ukendt og vil gå rent ind hos målgruppen. Tv-serien er tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år. Yngre børn vil nok gerne se med, og det vil særlig drenge op til 11-årsalderen også. Serien vil formidle sig selv.

Disken indeholder tre afsnit, der hver varer ca. 20 minutter. Jedimester Yoda er netop ved at træne en gruppe unge padawan-elever, da han mærker en forstyrrelse i Kraften. Den onde Darth Sidious har planer om at lave en forbedret Sith-klon, som kan bekæmpe alle Jedi-riddere og give ham magten over republikken. Klonen nægter imidlertid at bruges i det ondes tjeneste, så Darth Sidious kloner klonen, hvilket heller ikke er en god ide. Darth Sidious prøver nu selv at danne en padawan-skole for Sith-elever, men de er noget ustyrlige. Yoda og hans elever må naturligvis gribe ind og forpurre Darth Sidious' planer. Undervejs får de hjælp af Obi-Wan, Anakin Skywalker, C-3PO, R2-D2 m.fl.

LEGO har i årevis produceret legetøj til Star wars-universet og bibliotekerne har både fået tilbudt konsolspil og film, bl.a. Lego Star wars - imperiet angriber. Denne serie foregår før Star wars - padawan truslen, der dog ikke er tilbudt bibliotekerne. Fælles for film og spil er. at de er noget kommercielle, men de har god underholdningsværdi for målgruppen.

Der vil være mange lånere til serien og selvom den er kommerciel, så er den både morsom og godt lavet.