Om de første danske statsministre, eller konseilspræsidenter som de hed, fra 1848 til systemskiftet i 1901. For læsere af danmarkshistorie og opgaveskrivere fra gymnasieniveau og op.
De tre første bind i et mammutværk på fem om Danmarks statsministre. Statsministerrollen udviklede sig fra bare at være mødeleder i rigsrådet til gennem tiden gradvist at få mere magt samlet hos sig. I bind 1 møder vi bl.a. den nationalliberale eventyrer D.G Monrad og J.B.S. Estrup, som inspireret af Bismarck beholdt magten i 19 år. Bind 2 starter med systemskiftet i 1901, den 1. venstreregering og slutter med Staunings død. Bind 3 går fra 1942 til Krags afgang i 1972. Tom Knudsen er professor emeritus i statskundskab ved Københavns Universitet.
Det er nok de færreste, som har et komplet overblik over samtlige danske statsministre. Det får man her og meget mere til. Særligt bind 1 bringer en masse viden om demokratiets fødsel frem, som ikke er let at finde i andre værker. Både kendte og glemte statsministre bliver udførligt beskrevet, og læseren får et helt fantastisk indblik i dansk demokratihistorie i dette imponerende værk.
Søren Mørchs 24 statsministre fortæller om i det tyvende århundrede.