Bogen er til havefolket, og til dem der selv vil høste staudefrø fra egen have eller bytte frø med andre. Den er både egnet til nybegynderen og den mere erfarne haveejer.
Bogen er et glimrende opslagsværk med beskrivelse af ca. 150 forskellige kendte stauder. Staude er en fælles betegnelse for flerårige planter. I bogen får man en grundig vejledning i, hvordan frøene skal sås, hvilken jordtype, lysforhold, hvor lang er blomstringsperioden osv. Andre emner i bogen handler om, hvordan man vil bruge sin have, den nemme have, sansehaven og terapihaven. Selve bogen er bygget op alfabetisk fra A - Y med rigtig gode beskrivelser af hver type staude med oplysninger om højde, blomster, jordforhold og sværhedsgrad, samt et foto af stauden. Det er fx beskrivelse af achillea millefolium på dansk røllike, bellis perennis - tusindfryd og myosotis - forglemmigej, blot for at nævne nogle eksempler. Det er tydeligvis kælet for bogen mange detaljer med flotte foto og grafisk opsætning, som gør den inspirerende at bladre i og bruge som opslagsbog. Se bogen på http://www.staudecafeen.dk/24055640.
Er i stil med Håndbog om stauder : oprindelse, voksested, plantning, pleje, 2006 I den nye bog er der flere stauder med, og de fleste af dem er kendte.(for mig!) Her følger også vejledning med til frøindsamling m.m.
Hvis biblioteket har gamle titler kan de med fordel skiftes ud med en bog som denne. Stilles den frem til udstilling næste sommer, vil den blive lånt ud med det samme.