Books / fiction / roman

Stedfortræder


Description


Danske Anna genser som voksen sine ferievenner, de ortodokse, jødiske brødre Aron og Joel, nu rabbiner og militærmand. Begge er forelskede i Anna, og gensynet får dem alle tre til at tage deres vidt forskellige liv op til revision.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 6. Oct. 2005

By

By

Annemette Schønberg Johnsen

d. 6. Oct. 2005

Dansk debutant (årg. 1962) bag denne roman med et lidt gammeldags/tidløst præg om en kærlighedstrekant og den klassiske religiøse konflikt: den fromme mand og fristerinden. Fortællingen bæres igennem af forfatterens store (selvlærte) interesse for jødisk kultur og religion. Danske Anna har været sommerferie-legekammerat med de ortodoks-jødiske brødre fra Israel, Aron og Joel. De møder hende igen ved onklens dødsleje, og de gamle følelser blusser op. Begge har nemlig været forelskede i Anna, som havde lettest ved at omgås den oprørske Joel, men følte dybest for den mere fromme Aron, som er blevet rabbiner. Joel arbejder for den militære efterretningstjeneste og fører en omskiftelig tilværelse. Anna bliver gravid efter et intenst møde med Aron, men det er Joel, som træder til og bliver en slags far for barnet. Alle tre må tage deres livssituation op til overvejelse og beslutte sig til hvordan fremtiden skal tegne sig. Det er en fordel at have et vist kendskab til jødisk tradition, men til hjælp for læseren er der noter til bogens religiøse henvisninger mv. Bogen er absolut velskrevet med god sprogbehandling og personkarakteristik. Fortællingen har et godt drive og en behagelig afdæmpet tone, som vil behage nogle læsere, mens andre, i hvert fald undertegnede, efterlades sært upåvirket af de faktisk voldsomme begivenheder, personerne udsættes for.


Kristeligt dagblad

d. 12. Dec. 2005

By

By

Claus Grymer

d. 12. Dec. 2005



Information and editions