Books / nonfiction / øvelser

Stemmens kraft : kend din stemme, kend dig selv


Reviews (4)


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Inge M. Ejsing

d. 18. Dec. 2018

Forfatteren er oprindeligt uddannet som operasangerinde, men har i nogle år beskæftiget sig med stemmen som redskab for personlig udvikling. Hun indleder med en kort gennemgang af stemmensanatomisk-fysiologiske baggrund. Dernæst beskrives, hvordan det enkelte menneskes udvikling sætter spor i dets stemme, så den får sin individuelle karakter, og hvordan særlige problemer kan påvirkestemmeføringen. Forskellige stemmetyper inddeles i grupper f.eks. pessimisten, starteren, ekkoet og vandfaldet, hvis karakteristika beskrives, så det skulle være muligt ved egen eller andres hjælpat finde frem til træk ved sin egen stemme, der kan bearbejdes. Hver af disse stemmetyper karakteriseres med en problembeskrivelse og en forklaring på problemernes mulige opståen. Desuden angivesnogle bestemte stemmeøvelser og sangtyper, som er anvendelige til bearbejdning af de enkelte stemmeproblemer. Bogen er pædagogisk anlagt med eksempler i kulørte rammer, instruktive tegninger m.m.Alligevel er det ikkeså let ved egen hjælp at rubricere sin stemme, men især i forbindelse med andre systemer til selvudvikling er bogen en hjælp til at inddrage stemmen. Teksten er let at læse oghenvender sig til alle interesserede. Tilsvarende litteratur findes ikke på dansk.


The libraries' assessment

d. 14. Feb. 2013

By

By

Dorte Tissot Hansen

d. 14. Feb. 2013

Bogen henvender sig til læsere, der ønsker indsigt i stemmens univers og gerne vil udvikle og forandre deres stemme.

Forfatteren er operasanger og uddannet bevægelsespædagog. Bogen udkom første gang i 1995, og 2. reviderede udgave kom i 2004. Kun forsideillustrationen adskiller 3. udgaven fra 2. udgaven. Efter indledende kapitler om stemmens fysiologi, personlighed og opbygning beskrives forskellige stemmetyper skematisk. Fx "optimisten", "pessimisten", "lillepigen", "forføreren", "vandfaldet". Bag hver stemmetype gemmer sig forskellige problemstillinger, som kan bearbejdes gennem grundlæggende og specifikke øvelser. Udover øvelserne kommer forfatteren også med forslag til typer af sange, som hver enkelt stemmetype med fordel kan øve sig på. Bogen afsluttes med gennemgang af en række cases og en litteraturliste. Sproget er letlæst, og både øvelser og stemmetyper følges op af illustrationer.

Dette er 3. udgave af bogen. Bortset fra forsiden er den identisk med 2. udgaven, der kom i 2004. Bogens opdeling i forskellige stemmetyper sætter fokus på personlig udvikling i modsætning til Stemmen i kroppen fra 2009, der mere generelt introducerer praktiske øvelser til arbejdet med den professionelle stemme.

Fin lille letlæst bog om hvordan man kan arbejde med sin stemmes kraft, men bortset fra forsideillustrationen er den identisk med 2. udgaven fra 2004.


The libraries' assessment

d. 28. Sep. 2004

By

By

Søren Brunbech

d. 28. Sep. 2004

Lisbeth Hultmann har en baggrund som operasanger, bevægelsespædagog og psykoterapeut. Hun beskriver hvordan stemmen kan bruges som redskab for personlig udvikling. Stemmen afslører altid en persons øjeblikkelige tilstand. Ved at lytte til andres stemmer kan vi få meget at vide om det menneske vi står over for, og ved hjælp af en række øvelser kan vi blive bevidste om hvordan vi bruger vores egen. Efter korte afsnit om stemmens fysiologi og om åndedræt, klang, balance og styrke, karakteriserer Lisbeth Hultmann en snes stemmetyper. Hun giver dem navne som: Basunen, Stakkels mig, Ekkoet, Forføreren og Lillepigen og fortæller om hvordan man kan identificere sine egne stemmetyper. Vi spiller nemlig mange roller og bruger mange stemmer i løbet af en dag. Det vil ofte være rolletyper vi ubevidst er havnet i, og til hver stemmetype er der beskrevet en række øvelser der gør det muligt at bearbejde den rolletype man er stivnet i, for at nå frem til sin autentiske stemme. Der er kun få ændringer i forhold til 1. udgave fra 1995. Dels er layoutet ændret og dels er der tilføjet et par cases mere med eksempler på hvordan Lisbeth Hultmann har arbejdet med stemmen i terapeutisk arbejde. En letlæst bog for læsere med interesse for terapi og selvudvikling.


Dansk audiologopædi

Årg. 40, nr. 4 (2004)

By

By

Anne Bingen-Jakobsen

Årg. 40, nr. 4 (2004)