Bogens fortæller er ved at skrive en biografi, og i den anledning er hun inviteret til at tilbringe nogen tid på et gods, hvor hun kan få adgang til nogle private arkiver. Det er en flok besynderlige mennesker hun møder på godset. Først og fremmest godsejeren selv, der er en fjern slægtning til den biograferede, en noget excentrisk herre med et ret så anstrengt forhold til sin kone og deres søn, som vist er lettere debil. Tillige er der også en del tjenestefolk, en flok bidske hunde, det store gamle gods og alle de uudtalte konflikter. Samtidig bliver fortælleren mere og mere grebet af den kvindeskæbne hun skriver om, hun får svært ved at holde fantasi og virkelighed adskilt, ser og hører ting som hun lægger en noget overgearet tolkning i. Men der er ingen tvivl om, at hendes egen skæbne for altid vil være uløseligt forbundet med godsets beboere. Bogens fortæller præsenteres også som Goethe-forsker, og mere kyndige folk udi Goethe og Faust vil formentlig kunne afdække flere lag i romanen. Men det er under alle omstædigheder en god lille roman om en - eller måske rettere to - kvindeskæbner. Forf. kendes ud over en række kulturhistoriske bøger bl.a. for den meget roste roman Spejlmageren fra 2000.