Film / nonfiction / dokumentarfilm

Stieg Larsson - manden der legede med ilden


Description


Dokumentar om Sveriges mørke sider - de højreekstremistiske miljøer, som journalisten og forfatteren Stieg Larsson (1954-2004) brugte en stor del af sit liv på at kortlægge.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 14. Jan. 2019

By

By

Annemette Schønberg Johnsen

d. 14. Jan. 2019

Dokumentar om Sveriges mørke sider - de højreekstremistiske miljøer, som journalisten og forfatteren Stieg Larsson brugte en stor del af sit liv på at kortlægge. Filmen henvender sig til politisk interesserede og til hans baggrundsinteresserede krimilæsere.

Stieg Larsson var ansat som researcher på nyhedsbureauet TT og redaktør på bladet Expo, og han arbejdede sig nærmest ihjel. Utrætteligt holdt han øje med bl.a. de svenske højreekstremister og samlede sit materiale i et stort arkiv, som kun få har fået adgang til. Filmen beretter om hans arbejdsliv med autentiske optagelser og dramatiserede scener samt interviews med personer, der var tæt på ham. Det bliver især til en fremstilling af hvordan det rabiate højre har udviklet sig i Sverige. Nazister, skinheads og racister i forskellige grupperinger frem til partiet Sverigedemokraterna. Dansk Folkeparti får også et ord med på vejen. Larssons private person og liv samt succes som romanforfatter har mindre fokus.

Spændende fremstilling om en uhyre arbejdsom og engageret mand og hans afsløringer. Det opleves ret tydeligt at hans romanfigur Mikael Blomkvist må være hans alter ego. De skiftende autentiske og dramatiserede scener giver en levende og troværdig billedside til de (for en ikke-højreorienteret) urovækkende oplysninger.

Bogen Stieg Larssons arv er også baseret på Larssons research og arkiv. Der findes ikke andre dokumentarfilm om emnet i bibliotekerne.