Books / nonfiction

Stil frem & gem væk : ideer og inspiration til kreativ opbevaring


Reviews (2)


The libraries' assessment

2005

By

By

Anne Grete Jacobsen

2005

Endnu en bog i den efterhånden lange række af bøger om boligindretning, her med amerikansk baggrund. Bogen er i serien Boligen : rum for rum, hvor man vil inspirere til at sætte sit personlige præg på de enkelte rum. Her drejer det sig om opbevaring, som kombinerer behovet for praktiske løsninger, som gør det nemt at komme til de forskellige ting, og behovet for løsninger, der klæder rummet. Det er en tradition, at bestemte ting hører til bestemte rum, og den første regel her er, at man skal bryde den regel. Det gælder om at lave sjove, harmoniske og personlige arrangementer. Efter en generel indledning gennemgår forfatterne de enkelte rum i huset med eksempler på forskellige personers boliger. Der vises ideer fra bl.a. entreer, opholdsrum, køkkener, soveværelser, skabe, badeværelser og værksteder. Det er en gennemgående ide, at man engang imellem skifter det ud, som man gerne vil vise frem. At opbevaring også kan være meget andet end kasser, skuffer og arkiver er der mange eksempler på. Hvad med at lade yndlingsbogen ligge opslået på et nodestativ eller at lave en udstillingsvæg med bøger, kunst, fotos m.m. som afspejler indholdet i det liv, man har levet. Bogen er en flot bladrebog og efter interessen for bøger om boligindretning at dømme, har vi bestemt også lånere til denne. Om samme emne findes I skuffer og skabe fra 1998.


Berlingske tidende

d. 11. Sep. 2005

By

By

Gitte Nielsen

d. 11. Sep. 2005



Information and editions