Film / fiction / drama

Still mine


Description


Craig og Irene har et livslangt ægteskab på 61 år bag sig. Da Irene bliver fysisk svag og samtidig mister hukommelsen, beslutter Craig at bygge et nyt og mindre hus til dem, men han må kæmpe mod bureaukratiet for at få en byggetilladelse.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 12. May 2014

By

By

Frans Rasmussen

d. 12. May 2014

Skønt lille i format en stor og rørende, canadisk film om livslang kærlighed og en 87-årig ægtemand, der kæmper for sin kone. Fra 15 år.

Den 87-årige farmer Craig Harrison har levet i tæt samhørighed med sin kone Irene gennem 61 år. Irene er blevet dårligere. Hun falder og brækker hoften og samtidig svinder hukommelsen. Naboerne og Craigs børn forsøger at tage over, men han beslutter at bygge et nyt og mindre hus til dem med udsigt over havet, så livet bliver lettere. Skønt han stadig er en dygtig håndværker, stoppes projektet af bureaukratiet omkring byggetilladelsen. Craig tager kampen op mod myndighederne, så der kan være et nyt hus til Irene, når hun kommer tilbage fra hospitalet. Genremæssigt et intimt drama, der bygger på en sand og usædvanlig historie.

Med sit tema om livslang kærlighed, begyndende demens og en ægtemand, der med omsorg kæmper for konens værdighed og deres fælles liv, er filmen umiddelbar sammenlignelig med Hanekes Oscar-vinder Amour. Den canadiske film er dog mindre bitter og lysere i tonen gennem den ramme den canadiske natur og luft giver i modsætning til Amours mere klaustrofobiske rum.

Irene frygter, at hun vil glemme alt. Men Craig overbeviser hende om, at hun stadig vil være hans. Man gribes af den varme kærlighedshistorie mellem de to gamle. De spilles med uforglemmelig styrke af James Cromwell og Geneviéve Bujold. Dens drivkraft er Craigs stædige, men rationelle kamp, og filmen signalerer livskraft og optimisme med et langt levet liv som baggrund.