Stilleleg - haiku

Stilleleg er i følge dedikationen "Ikke til de rigtige". Hvem "de rigtige" er, får man en antydning af via forfatterpræsentationens bemærkninger om 1970'erne, hvor "de rigtige også respekterede antiindividualistiske voldsreligioner i deres kloge frygt for at virke umoderne". Var det klart?.

Martin Paludan-Müller udfylder i samlingens 46 digte haiku-formen med en række fint sansede indtryk fra bl.a. Japan; men han undlader for ofte at udbygge sansningerne med nogle uventede perspektiveringer - sådan som haiku-formen formår, hvor den udnyttes optimalt. Paludan-Müllers natursansninger anslår nogle stemninger og visualiserer nogle oplevelser, men løfter sig kun sjældent over det umiddelbart sansede. Til gengæld lykkes det ind imellem forfatteren at udtrykke sine synsoplevelser både elegant og vittigt: "Månen løfter vand/ Rialtobroen stejler/ Det er løbetid". De 46 digte ledsages af 23 atmosfærefyldte farvefotos fra Japan og andre steder på kloden.

Når så mange digtere bruger haiku-formen, hænger det formentlig sammen med udfordringen i at bevæge sig i spændingsfeltet mellem den knappe, stringente form og de universelle perspektiver: "Verdensrum af mulighed/ øjeblikkets bur". Når Paludan-Müller er bedst, står hans natursansninger skarpt for læserens indre øje: "Bugt om vinteren/ Min måneskygge skvulper/ mod bjergets fyrblik".

Digtene i Stilleleg fastholder en række sansninger i haiku-formens tre korte linjer; men teksterne rækker kun sjældent ud over sig selv.

Read the full assessment