Books / fiction for children / europæiske eventyr

Stine og bjørnen - og andre europæiske eventyr


Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 3. Sep. 1997

By

By

Flemming Dehn (skole)

d. 3. Sep. 1997

Denne nye udgave af Søren Christensens Stine og Bjørnen fremtræder i et mere moderne og indbydende design og har titlen Stine og Bjørnen - og andre europæiske eventyr. I udgaven fra 1988 er omslag (farve) og illustrationer (s/h) lavet af Svend Otto S., men i denne nye udgave er det Pia Thaulows flotte streg, som har leveret forsiden og farveillustrationerne. Ellers er alt ved det gamle. Antal eventyr, rækkefølge og efterskrift. D.v.s. 25 eventyr om bl.a.: den onde stedmoder, trylleri, menneskeædere, klogskab, drab, godhed, skæbne o.m.m. Et univers af talende og levende væsner, men modsat gyserfilmene er eventyret jo ikke realisme. De skal først og fremmest underholde i ordets bedste forstand, selv om indholdet på nogen nok vil virke lidt drabeligt. S.C. er en dygtig fortæller, og hans sprog er en nydelse. Så her er masser af stof til "Den gode historie", - eventyr fra børnehaveklassen til 10. klasse, men man skal kende sit kram og vælge rigtigt ud. For undertegnede - en glædelig genlæsning.


The libraries' assessment

d. 3. Sep. 1997

By

By

Lene Kristiansen

d. 3. Sep. 1997

Pia Thaulov står for den største forandring i denne nye udgave af Søren Christensens 19 år gamle eventyrsamling, Stine og bjørnen - og andre europæiske eventyr. Hun har lavet 14 nye farveillustrationer som sammen med et lidt større format giver samlingen et mere nutidigt præg. Der er både dramatiske og humoristiske tegninger mellem hinanden, og farverne anslår som altid hos Thaulov stemninger....fare, ondskab, glæde. Indholdet er intakt bortset fra kildehenvisningerne, som ikke er med i denne udgave. På mit bibliotek er den første udgave med Svend Otto S. illustrationer "still going strong", men selvfølgelig lettere mærket af tidens tand. Hvis samlingen stadig skal have en fair chance med alle de nye, der er kommet til, kræves der nok en hjælpende hånd som i form af denne nyillustrering - vel at mærke for de lånere, der ikke i forvejen er bekendt med Søren Christensens navn.