Portræt af teenagepigen Stine og hendes problemer med kærligheden. Filmen koncentrerer sig om Stines forhold til Jens, som hun flytter sammen med, gør jaloux, skændes med og atter forsones med. Tillige skildres Stines forhold til forældrene, som også rummer problemer, selv om forældrene er ret frisindede.