Books / nonfiction

Stjernedrys - sammenhæng og helhed i børns institutionsliv


Description


Om at skabe gode overgange for børnene i skiftene mellem børnehave, SFO og skole ved at engagere børnene i dans, teater, musik/sang og billedkunst.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 21. Dec. 2015

By

By

Boy Olesen

d. 21. Dec. 2015

Sammenhæng og helhed i børnenes liv, med udgangspunkt i kunsten, er grundstenen i denne bog, der henvender sig til pædagoger, lærere og andre der arbejder med børn op til ca. 10 år.

Udfordringerne med overgangene mellem børnehave, SFO og skole skal opleves som en helhed, ved at engagere børnene i dans, teater, musik/sang og billedkunst. Bogen er bygget op i to hovedafsnit. Det første afsnit omhandler overvejelser, forudsætninger og teorier, fx kommes der ind på børnesynet, lovgrundlag, hvad børnene bør kunne for at starte i en klub, integration, inklusion og de mange intelligenser. Andet afsnit omhandler et konkret eksempel, Stjernedrys, hvor der redegøres for inspirationen fra bl.a. et projekt i en flygtningelejr i Libanon, planlægningen, gennemførelsen , evalueringen og dokumentationen. Bogen afsluttes med kopier af forældrebreve og en litteraturliste.

En meget relevant bog, der har en god veksling mellem teori og praksis. Bogen er gennemillustreret med flotte farvelagte elevtegninger og fotos af elever, der giver bogen liv, og som anskueliggør tekstens pointer. Bogen er velskrevet, let at læse og god at få inspiration af.

Kan et stykke ad vejen sammenlignes med Projektarbejde med børn i daginstitutionen, i særdeleshed omkring de kreative processers betydning for barnets udvikling.



Information and editions