Books / fiction / roman

Stjernemageren


Description


Science fiction. En unavngiven hovedperson forlader sin fysiske krop og rejser ud i universet uden tid og sted, hvor han møder fremmede væsner og forsøger at finde svar på store spørgsmål som det at være menneske, kærligheden, livet og om gud eksisterer.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 28. Aug. 2013

By

By

Frederik Nielsen

d. 28. Aug. 2013

Science fiction-klassiker fra 1937, af en forfatter der ikke før har været oversat til dansk. Henvender sig især til læsere af den ældre science fiction og interesserede i science fiction-litteraturens historie. Omslaget er typisk for Science Fiction Cirklens udgivelser.

William Olaf Stapledon (1886-1950) blev født i England og havde en ph.d. i filosofi og var forfatter indenfor filosofi og etik samt science fiction, hvor hans gennembrud var "Last and first men", 1930. Stjernemageren var kritikerrost og regnes for et af hans hovedværker men blev aldrig læst bredt. Bogen følger en unavngiven hovedperson, som forlader sin fysiske krop og teleporteres ud i universet. Han møder fremmede arter og samfund på sin rejse, og bogen er meget filosofisk i sin stil og stiller store spørgsmål om menneskeheden og menneskets rolle i universet, om kærlighed, meningen med livet og Guds eksistens. Bogen indeholder forfatterens forord og efterskrift af oversætterne.

Stapledon var en vigtig inspirationskilde for store sci-fi forfattere bl.a. Arthur C. Clarke og Kim Stanley Robinson. Stjernemageren er ikke så nemt tilgængelig som senere klassikere i stil med Stiftelsen-serien af Isaac Asimov og Klit af Frank Herbert.

Bogens stil og form er krævende, og den filosofiske vinkel kan være svær at følge med i, men bogen vil tiltrække nysgerrige læsere af science fiction især pga. dens plads i genrens historie og forfatterens indflydelse på genren.


Proxima

Nr. 101 (2016)

By

By

Knud Larn

Nr. 101 (2016)