Om 1/4 af livet - den sidste - fortalt gennem to kvindehistorier, elegant, humoristisk og bevægende. For kvinder på 50+ og ++.
Så meget skarphed og overskud, som det Benoîte Groult her viser (skrevet da hun var 86), kan man kun blive grøn af misundelse over. Sarkastisk, usentimentalt og konstaterende bliver aldersforandringerne rullet op, ikke kun de fysiske, men også dem livet naturligt bringer med sig. Indgangskapitlet er skæbnegudinden Moiras, som alvidende svæver over de to kvinder, bogen følger, klar når vi begynder at blive interssante, og døden slår sin klo i os. Alice har været i front i kvindebevægelsen, i sit arbejdsliv og privatliv. Nu er hun omkring 80 og tvinges af flere omstændigheder til at erkende, at forandringer ikke længere kan styres. Hendes datter, Marion, er tæt på 60, har levet med sin mand i et åbent ægteskab, men modsat ham kun haft én elsker, til gengæld hele livet. Nedslagene i de to kvinders liv udgør vigtige erkendelser og episoder, skrevet med indsigt og humor, som kun en indviet kan. Skræmmende og smukt på en gang.
Hvis de engelske "sensommer"forfattere er iført fornuftige sko, så går Groult på høje hæle! Tidl. udg. En fortid værd at mindes, 1986, Tre fjerdedele af livet, 1986 og Du og jeg, 1989.
En usentimental, klog, morsom og bevægende bog om den sidste fjerdedel af livet. Desværre med en forside, der godt kan forsvinde lidt i mængden, så husk den! En bog alle kvinder i rette alder bør unde sig selv at læse!.