Books / nonfiction / vejledninger

Stop dine unødvendige bekymringer


Description


Forfatteren vil ud fra kognitiv psykologi give læseren en nem og konkret måde at kende forskel på de bekymringer som man kan og skal forholde sig til, og de unødvendige bekymringer som man bør glemme og sige "pyt!" til. Indeholder skabelon til fremstilling af pyt-kasse.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 29. Mar. 2019

By

By

Annemette Schønberg Johnsen

d. 29. Mar. 2019

Nem lille arbejdsbog til alle, der bekymrer sig unødigt. Lav en pyt-kasse og sig farvel til de reelt dækningsløse bekymringer.

Forfatteren underviser i pædagogik og psykologi og har både skrevet og oversat bøger indenfor dette fagområde. Hans lille manual til at slippe bekymringer bygger på den kognitive metode. Den enkle fremstilling er nærmest skematisk sat op til vurdering af en bekymring. Kan den bevises? Hvis ikke, så drop den. Eventuelt helt bogstaveligt ved at skrive den på en seddel og lægge den i den pyt-kasse, som man selv kan lave af pap efter en skabelon. Hvis det derimod er en reel bekymring, må man vurdere om man konkret kan gøre noget ved den. Hvis ja, så gør det. Hvis nej, så accepter den og lær at leve med den.

Den simpleste og mest letforståelige indføring i kognitiv psykologi til hjemmebrug, jeg har set. For dem, der er meget plaget af uro og bekymringer, er det måske også lidt for simpelt, og mere hjælp kan være nødvendigt. Men for mange kan bogen være en øjenåbner, og om man vil tage skridtet ud og bruge en fysisk pyt-kasse, er op til den enkelte.

Forfatteren har ifølge sin hjemmeside en hel række selvhjælpsbøger i samme stil på vej. FølelsesmakeupAt overvinde bekymring og uro er også lettilgængelig og henvender sig især til kvinder. At overvinde bekymring og uro er en lidt grundigere arbejdsbog som bringer flere metoder i spil, fx mindfulnessForfatteren har ifølge sin hjemmeside en hel række selvhjælpsbøger i samme stil på vej. Følelsesmakeup er også lettilgængelig og henvender sig især til kvinder. er en lidt grundigere arbejdsbog som bringer flere metoder i spil, fx mindfulness.