En dag brænder 13-årige Evrens skole ned, og det kommer til at markere en overgang i hans liv. Evren er i tvivl om, hvem han er, og han føler sig ikke rigtig hjemme nogen steder. Autofiktiv fortælling om en ung andengenerationsindvandrer i 2000'erne og 2010'ernes Aarhus V. For voksne og unge fra 15 år.
Evren er en på mange måder almindelig teenagedreng, der forsøger at finde sin plads i verden. Men det er ikke nemt, når man er søn af tyrkiske indvandrere, der kæmper for at få pengene til at slå til og i øvrigt skændes voldsomt indbyrdes. Bogen har forskellige tidslinjer: Et hovedspor, hvor vi følger Evren i teenageårene fra 2006 og frem, et spor i 1970'erne, hvor vi følger Evrens far og farfar, et tilbageblik til starten af 2000'erne, hvor Evren er mindre, og et blik frem til 2018, hvor Evren er voksen.
Bogen har karakter af erindring, uden at være en egentlig selvbiografi. Sprogligt er den ikke helt skarp og det kommer til at stå i vejen for indlevelsen, og skaber en distance til Evrens fortælling. Den giver et interessant indblik i, hvordan det er at være barn af indvandrere. Især farfarens historie er meget gribende og giver et indtryk af en indædt overlever. Man sidder tilbage med fornemmelsen af at de næste generationer, Evrens far og Evren selv, er en smule fortabt i livet og deres plads i det.
Antologien Brun : fortællinger om at føle sig anderledes i Danmark handler også om at føle sig anderledes.