Film / fiction / tv-serier

Mr. Selfridge

Sæson 2, disc 1


Description


Sæson 2 af Store Forretninger starter i 1914, hvor Harry Selfridges stormagasin kan fejre femårsjubilæum. Selfridge's er nu byens tredje største attraktion - kun overgået af Buckingham Palace og Tower. Men Harry har svært ved at nyde succesen. Hans familie er i USA, og han savner dem - selv om alt bestemt ikke er vel mellem Harry og hans kone.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 1. Sep. 2014

By

By

Frans Rasmussen

d. 1. Sep. 2014

Den engelske tv-serie om manden bag det kendte stormagasin Selfridges i London er stor underholdning, men giver også interessante nedslag på et stykke historie. Fra 15 år.

2. sæson åbner med 5 års-jubilæet for det glamourøse stormagasin, som den driftige amerikaner Harry Selfridge åbnede i London i 1908. Harry samler sine ansatte som én stor familie, og det lykkes ham også at samle sin egen familie. Hans kone Rose vender tilbage fra USA og sønnen Gordon starter i forretningen. Men forholdet til Rose forstyrres af hendes veninde Delphine Day, en natklubejer, hvis nytænkning Harry bruger til at fastholde kunderne. 1. verdenskrig er nemlig brudt ud, kundernes behov ændres til de mere nære ting, og han giver en del af det mandlige personale mulighed for at melde sig til krigen. Harry giver sit personlige bidrag til landets forsvar gennem en farlig mission, men forretningen får store problemer, da han i pressen uretmæssigt anklages for at spekulere i krigen ved at sælge billige støvler.

Seriens skaber er Andrew Davies, der har solid erfaring med tv-serier, bl.a. Fornuft og følelse. Serien blev Downton Abbeys afløser i prime time og er som denne en skøn forening af periodedrama og melodrama fuld af intriger.

Serien bygger løst på en biografi af Lindy Woodhead. 2. sæson digter videre på l. sæsons personer og konflikter og får på alle melodramatiske tangenter. Men den forstår at holde interessen for Harry med hans blanding af patriotisme, forretningsmand og familiemenneske.