Romanen er fra 1927 og hører sammen med Rømningsmand fra 1928, dette er et optryk af Fremads 1954-udgave. Bogen handler om canadiske polareskimoers barske liv og deres første kontakter med den hvide mand, der kommer til menneskene først med hvalfangerskibe og siden med en veritabel politistation for at udbrede den hvide mands lov og orden i de vældige snemarker. Hovedpersonen er storfangeren Maia, hvis første kone bliver dræbt ved et vådeskud af en kaptajn. Maia søger og tager erstatning, idet han simpelthen bortfører to andre gifte eskimokvinder, og det kommer naturligvis til et blodigt opgør med deres mænd. Først snitter Mala den ene i småstykker, siden skyder han ofrets to brødre og jager sin yngste hustrus mand ad Nordpolen til. Der står nu respekt og frygt om ham, alle flytter fra hans boplads og hans næste kontakt med omverdenen bliver, da han finder to halvdøde politimænd, der er draget ud for at fange ham. Han redder deres liv og følger frivilligt med, men da enmenneskefjendsk inspektør vil lægge ham i jern og siden hænge ham, flygter han mod nord igen. Det er en meget spændende og godt fortalt historie skrevet med stor viden om polareskimoernes liv, selvudslettende udtryksform og seje overlevelseskamp i en periode med kultursammenstød og store ændringer.