Books / nonfiction / øvelser

Storform


Reviews (2)


The libraries' assessment

2008

By

By

Per Drustrup Larsen

2008

Fitnessudøvere og fans af Stallones film - og måske helst begge dele - vil finde anvendelse og fornøjelse ved denne bog, der markedsføres med actionstjernen i centrum. Alene forsiden vil sælge, hvis man er til "Rocky" eller "Rambo" Stallone - og samtidig vil træne sin krop.

De første ca. 40 sider er om Stallone og hans liv. Derefter følger 100 sider med træningsøvelser og 40 sider om kostvaner afsluttende med 20 sider peptalk om at være klar til aktion. Selve træningsøvelserne, programmerne og kostrådene er set i flere af de mange andre bøger om fitness og træning, mens indpakningen i Stallones historie ikke findes andre steder. Det er derfor folk med de kombinerede interesser, der især vil have fornøjelse af bogen - og dem er der en del af. Bogens øvelser og råd er for både mænd og kvinder.

Der er adskillige bøger om at træne sig i form på forskellig vis og om at planlægge sin kost og levevis, og der er fuldt hus i mange træningscentre, så selv om boghylderne ikke umiddelbart savner stof om emnet, er kombinationen af personlig markedsføring og ønsket om at komme i stor form et mix, der spiller fint med på kändisefterspørgslen. Bogen udkom i USA i 2005, men oversætteren fortæller ikke, at Stallone i 2007 blev taget med anabolske stereoider i kufferten og har erkendt sin brug af de vækstfremmende midler.

En bog med lidt for enhver smag - men bedst hvis fascinationen af den helt filmaktuelle stjerne Stallone kombineres med et personligt ønske om hjælp til at træne sin krop.


Politiken

d. 8. Mar. 2008

By

By

Per Munch

d. 8. Mar. 2008