Stormens epilog

Zbigniew Herbert (1924-98), polsk lyriker der senest er oversat til dansk med Stilleben med bidsel, 1995, demonstrerer i en række rolige, koncentrerede digte en noget nær eksistentiel dvælen. Man fornemmer en afmålt og langsom panoreren henover kultur og civilisation, henover livet og kunsten i en ellers tilbagevendende kredsen gennem fortid og nutid, og i søgen efter - ja, formentlig efter indsigt, forståelse og erkendelse af liv og skæbne. Store ord måske som man da også ofte møder i forskellige lyriske sammenhænge. Forskellen mellem så meget andet og ZH er imidlertid at sidstnævntes digtning synes præget af indre ro, af præcise iagttagelser og måske først og fremmest af den afklarethed som livsvisdom måske er med til at betinge. Som sådan fremstår samlingen smukt som en epilog til livets storme, jfr. titlen. Digtene, på en gang enkle og gennemtrængende uden at tendere hverken det patetiske eller opulente, vinder ved den fordybelse og genlæsning som forfatteren undervejs i hvert fald drager undertegnede læser ind i. En humanists iagttagelser af samtid og omverden til alle tider, fra Charlotte Corday over Hirohito til George Orwell. Båret af eftertanke og indsigt, og med præg af det der måske med et lidt gammeldags ord kaldes for dannelse.

Read the full assessment