Stormpassager

Per Smidl har skrevet en roman om kærligheden, om at springe ud på dybt vand og tage sine chancer, at leve for kunsten, og tage sine medmennesker som de er. Jegfortælleren forlader sit trygge og gode arbejde, og fortager en deroute, som fysisk og økonomisk sætter sine præg på ham, men samtidig møder han Agnes og hendes datter, og han er indfanget i deres lille verden, hvor kunst og litteratur betyder alt, og hvor kærligheden kan give sig mange udtryk. I et mørkt og suggererende sprog fortæller Smidl om dette liv i en ubekendt by, som godt kunne være Prag, der spiller en stor rolle som bagrundskulisse for denne afdækning af nogle af livets store spørgsmål og de konsekvenser det kan føre med sig, at leve det helt ud. Ikke en munter og let bog, men en bog der alligevel griber læseren med sit gode sprog, de gode personskildringer, og byen og naturen som driver af regnvåd mellemeuropæisk melakoni.

Read the full assessment