Books / nonfiction

Strategisk metode til innovativ iværksættelse


Description


Iværksættelse tager udgangspunkt i innovation, usikkerhed og en kløft mellem mål og ressourcer. Her præsenteres en strategisk iværksættermetode, samt en model kaldet vinderpyramiden med 3 sider; forretningslogikken, forretningsformlen og forretningsuniverset.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2006

By

By

Ellen Lind Jensen

2006

Søren Hougaard er professor ved CBS og kan derudover pryde sig med et par andre titler. I bibliotekssammenhæng kendes han for 3 andre titler indenfor forretning og markedsføring. Med denne bog præsenterer han en systematisk metode for innovativ iværksættelse. Iværksættelse vil ifølge bogens forord sige "at udvikle og udnytte muligheder, før de bliver åbenbare for enhver". Og med den fart udviklingen har i disse år, skulle der være gode muligheder for en iværksætter. Iværksætterens hårdeste konkurrenter er selvfølgelig de etablerede virksomheder, der har et forspring i kraft af en lang række ressourcer. Iværksætteren starter fra scratch med en række vilkår, der kendetegnes ved innovation, ressourcekløft (mellem virksomhedens mål og de ressourcer, den har adgang til) og usikkerhed. Derfor kan en strategisk metode være en afgørende støtte for at iværksætteridéen kan lykkes. Bogen præsenterer en model kaldet vinderpyramiden: en trekant med 3 lige store sider. De 3 spidser hedder hhv.: forretningslogikken, forretningsformlen og forretningsuniverset. Det er disse begreber, bogen er bygget op omkring. Det fører for vidt at komme nærmere ind på bogens substans. Den er godt teoretisk funderet. Selvom den er tiltænkt praktikere såvel som studerende, vil udpræget praktisk orienterede iværksættere desværre nok stå af overfor bogens ret akademiske ordvalg og tankegang.