Straus

Bodelsens drilske romaneksperiment fra 1971 bliver nu genudgivet, og det skal siges med det samme: Den holder! Danmarks næstbedste kriminalforfatter skriver på en roman om Danmarks næstbedste kriminalforfatter, Bang, og hans evige forfatterjalousi på den produktive og mere anerkendte Straus, der altid er et skridt foran. På et tidspunkt eskalerer handlingen og enten Bang eller forfatteren selv myrder sin ekskone og må flygte, men vender forklædt tilbage for at tage det sidste opgør med Straus. Bogen er et meget morsomt og gennemført spil på rivaliseringen mellem Klaus Rifbjerg og Bodelsen selv, og da alle andre i de litterære kredse optræder under eget navn (Fromberg, Mogens Knudsen, Balling og Bahs osv.) gør det læsningen meget drilsk: Hvornår er forfatteren sig selv, hvornår er han Bang og hvornår Bodelsen? En god dansk roman, der fortjener genlæsning og bør genopfriskes af Bodelsens læsere.

Read the full assessment

Bodelsen lever op til sit image som den leveringsdygtige perfektionist. Nu er fiktionsfyldte romaner med rigtige navne og åbenhjertige erindringer litterært forsidestof, og straks stiller A.B. med en behændig konstrueret bog om kriminalforfatteren, der lider sådan under at være den næstbedste, at han både dræber sin kone og den bedste forfatter, Straus = Rifbjerg og derpå udgiver en bog om det. Den får meget fine anmeldelser, også skrevet af A.B. A.B. er meget image-bevidst, de ting vi ved om ham er med: den næststørste succes, ærgerrigheden, motorcyklen, Nærum-huset, søvnløsheden. Samtidig får vi pæne prøver på hans drømme, hans underbevidsthed, han flirter koket med det bifile, er f. eks klædt ud som moderne dame, da han myrder sin konkurrent på succes-parnasset. Er det så hensynsløs selvudlevering eller fiks, myteskabende underholdning? Jeg tror det sidste - bogen virker som en blank og snedig historie lige som hans krimi-successer, den desperation, den følsomme intensitet,den sindssyge, som skulle sandsynliggøre hovedpersonens handlinger mangler totalt. En af bogens personer siger, at A.B. har de bedste plot, men at Straus skriver bedre - det passer godt på forårets bøger af de to succesforfattere. Pressedækningen er forudberegnet, efterspørgslen bliver voldsom, så køb endelig exprès - det er jo meningen med den bog!.

Read the full assessment