Books / nonfiction

Stress - dræber eller drivkraft


Description


Praktiske værktøjer og metoder til hvordan man håndterer og forebygger stress.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 15. Dec. 2008

By

By

Annemette Schønberg Johnsen

d. 15. Dec. 2008

En bog for den, der søger en ligefrem og grundig gennemgang af begrebet stress, dens positive og negative sider, håndtering og forebyggelse. Bogens sigte er at frasortere myter og skabe et overblik over, hvad stress egentlig er. For den mere videnskabeligt end holistisk orienterede læser.

Det er angiveligt en meget erfaren stresskonsulent, der har skrevet bogen. Han skriver i en meget ligefrem og talesprogsagtig stil, men uden smalltalk, brug af eksempler eller inddragelse af personlige oplevelser. Teksten er disponeret i 5 dele: stress som fysisk påvirkning, indvirken på psyken, teknikker til håndtering, stress i grupper/organisationer, og slutteligt et afsnit med tests, litteraturliste og henvisning til forfatterens firma og hjemmeside. Der benyttes figurer og skemaer til illustration, og der er forslag til øvelser. Forfatteren kommer ind på mange forskellige aspekter og foreslår redskaber til håndtering og forebyggelse.

Der er efterhånden mange bøger om emnet, og denne hører til gruppen af nøgterne, praktisk orienterede bøger uden en holistisk eller spirituel tilgang. Inddragelsen af mange aspekter og en videnskabelig, skematiserende stil skrevet i hverdagssprog gør denne bog lidt anderledes, end hvad vi ellers ser.

Grundig, videnskabeligt orienteret bog om stress, skrevet i en ligefrem hverdagssproglig tone. Bogen egner sig for den, der ønsker et mere praktisk orienteret overblik med løsningsmodeller end hvad bøger med et holistisk grundsyn kan foreslå.